AGF går en spændende tid i møde, hvor man inden foråret sikrede sig et scoop i cheftræner Glen Riddersholm. Mestertræneren fra FC Midtjylland skal nu forsøge at guide AGF-mandskabet mod succes, og søndag venter en stor test for århusianerne. I Atlantic Cup tørner holdet nemlig sammen med tjekkiske Jablonec, og det er et opgør, som Glen Riddersholm ser frem til.