Video : Tipsbladet
Superliga

Godsway Donyoh har muligheder for skifte: Vi må se, hvad han vælger

Superliga-klubben FC Nordsjælland forventer ikke meget aktivitet i januar, men en af de ting, der kan komme på tale er et Godsway Donyoh-skifte væk fra Farum-klubben.

Flemming Pedersen og resten af trænerstaben i FC Nordsjælland kommer ikke til at skulle bruge januar på at lære en masse nye navne at kende, for klubben kommer ikke til at have et aktivt transfervindue.

Der kan dog alligevel ende med at komme et salg af den dygtige angriber Godsway Donyoh, 25 år.

Det beretter Flemming Pedersen.

Læs også:Den store nytårsquiz: Hvad sker der i 2020?

- Det kommer helt an på, om Godsway, der har nogle muligheder, vælger at tage afsted, siger Flemming Pedersen til tipsbladet.dk.

Angriberen, der har kontrakt med FCN frem til sommeren 2021, har sådan set fået løbepas, men skulle det ende med, at han i foråret også er en del af Farum-klubbens trup, har FC Nordsjælland-træneren ikke tænkt sig at placere angriberen på tribunen.

- Når Godsway er bedst, er han i startopstillingen for os. Han kom jo også på banen i andensidste kamp mod FCK i efteråret, hvor han kom ind fra bænken og scorede. Det var et godt indhop. Formen var ved at være der, og han var i overvejelserne til en plads i startopstillingen i Aalborg. Men så mærkede han noget i baglåret og meldte fra til kampen. Det kunne vi jo godt forstå, og det bakkede vi op om. Nu er han fit for fight og starter op i morgen i Ghana (i dag, red.).

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Vi har gjort det sådan, at de 10 afrikanske spillere i truppen møder os dernede, når vi lander på fredag. De to første dage (onsdag og torsdag) er testdage. Og der er Godsway i spidsen for testdagene i Ghana, siger Flemming Pedersen.

Fredag rejser man fredag på tur til Ghana, hvor holdet skal på en menneskelig dannelsesrejse, ligesom spillerne skal møde den anden del af organisationen i klubben - Right to Dream. Derudover får de danske spillere også set, hvor en del af truppens spillere kommer fra.

Senere i januar drager man til Spanien på træningslejr.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Mikkel Damsgaard meldte fra til U21-landsholdstur: Her er forklaringen

Læs også:Eks-landsholds-stjerne ny manager i divisionsklub: Vil i Superligaen i 2022