Video : Tipsbladet
Superliga

Godt nyt for AaB-back: Snart klar igen

Jakob Ahlmann måtte udgå af AaB's opgør mod Lyngby søndag. Den tidligere landsholdsback er dog snart klar igen.

Venstre back Jakob Ahlmann har allerede en gang tidligere været igennem et sandt skadeshelvede, men nu er den tidligere landsholdsspiller endelig blevet helt fit igen og klar til at spille.

Derfor var det noget af en bet, at han måtte udgå med knæproblemer søndag mod Lyngby i et opgør, som AaB endte med at tabe.

Men den god enyhed for Ahlmann er, at der ikke er tale om en slem skade, lyder det nu.

Det beretter Jakob Ahlmann over for Nordjyske.

- Jeg fik et slag nede under knæet, men vi er ikke nervøse for, at der er gået noget i stykker. Det gjorde rigtig ondt i går, og det gør det stadig i dag, men det er et slag, som formentlig fortager sig i løbet af nogle dage

- Der går nok nogle dage, inden jeg kan træne med holdet igen, men som det ser ud nu, frygter jeg ikke, at jeg ikke er klar igen i weekenden, siger Jakob Ahlmann til Nordjyske.

Afløseren søndag var Lukas Klitten, og han måtte også udgå med en skade.