Gravgaard: Vil hellere være sportsdirektør end adm. direktør i Randers
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Gravgaard: Vil hellere være sportsdirektør end adm. direktør i Randers

Randers FC's direktør Michael Gravgaard åbner nu op om, at han helst vil stå for det sportslige ansvar i klubben, hvis han skulle vælge.

I Randers FC har Michael Gravgaard siden marts haft to kasketter på samtidig, da han både er administrerende direktør og sportsdirektør i klubben. Det har han siden man stoppede samarbejdet med Ole Nielsen, som hidtil havde været sportschef i klubben.

Og de to kasketter har muligvis været for meget for Gravgaard, og i TV2 Østjyllands program 'Fodbold med Horup' blev Gravgaard spurgt ind til, hvad han egentlig helst vil have ansvaret for i klubben.

- Det er jo meget centreret omkring det sportslige, og det er da også der, jeg klart mener, jeg har mine styrker. Selvom det ikke ser sådan ud lige nu, siger Michael Gravgaard, der dermed slår fast, at han helst ser sig i sæddet som sportsdirektør i Randers.

Hvis det går den vej for Gravgaard, så vil det betyde, at han rykker en plads i organisationen i forhold til, hvad han i første omgang var ansat som. Desuden gør Randers-direktøren det klart i tv-programmet, at det ikke er sikkert, at den nuværende konstellation i Randers FC er den rigtige.

Randers har i denne sæson haft svært ved at finde melodien helt på banen, hvor Michael Gravgaard har haft det overordnede sportslige ansvar. Derfor er de også på næstsidstepladsen i Superligaen, inden efterårssæsonens sidste kamp mod FC Midtjylland.

Den kamp bliver spillet på mandag, som også bliver den allersidste af slagsen inden jul i Superligaen, og den bliver vist direkte på TV3 Sport klokken 19. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.