Grytebust blev helten, da OB og Viborg spillede 0-0
Foto: OB
Superliga

Grytebust blev helten, da OB og Viborg spillede 0-0

Grytebust i OB-målet reddede straffe, som gjorde, at OB fik 0-0 på TRE For Park og dermed spillede uafgjort for fjerde kamp i træk.

OB tog her til eftermiddag imod Viborg på TRE For Park. Begge hold havde fået en blandet start, da begge mandskaber havde skrabet tre point sammen i tre kampe. OB havde endnu ikke vundet en kamp. 

10 minutter inde i kampen diskede Peter Friis op med en fin redning, efter Oliver Lund spillede bolden i dybden til Thomas Mikkelsen, men Viborg-keeperen fik reddet flot. Fire minutter senere fik værterne en fin chance efter hjørnespark, men odenseanernes forsøg blev blokeret af en Viborg-spiller. 

28 minutter var spillet, da Park viste rigtig gode ting på fløjen, da han brugte sin skulder og skubbede K.E. Petersen væk, inden han lagde bolden indover til Curth, som headede forbi mål. 

Der stod 40 på stadionuret, da Makrini flot spillede bolden ud til Oliver Lund, som afdriblede Thychosen. Lunds forsøg røg dog lige i favnen på Peter Friis i Viborg-målet. 

I begyndelsen af anden halvleg scorede Thychosen efter en flot assist af Deble. Uheldigvis for gæsterne dømte dommeren offside, men det var der faktisk ikke. Det viste TV-billederne. To minutter senere fik Kamper en fin mulighed, efter Park flot drev bolden frem, men den tidligere Randers-spiller skød forbi mål.

57 minutter inde i kampen fik Thomasen en mulighed, da han fra kanten af feltet trykkede af. Da der var spillet en time, fik Jonas Kamper chancen fra straffesparkspletten efter en noget tynd kendelse fra dommeren. Den tidligere Brøndby-spiller måtte se sit forsøg reddet af Grytebust ad to omgange. 

Kampen sluttede dermed uden scoringer, og begge mandskaber har skrabet fire point sammen i samme antal kampe.