Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola: Fiasko hvis vi ikke henter tre eller fire titler

Manchester City har allerede hentet én titel i denne sæson - udover forsæsonens Community Shield-trofæ - og jagter stadig potentielt tre trofæer mere.

Manchester-klubben er stadig højaktuelle i både Champions League og Premier League, hvor de pt. residerer i henholdsvis kvartfinalen og på en andenplads i tabellen henholdsvis kontinentalt og nationalt. Og senest sled de forsvarende engelske mestre sig med nød og næppe videre til FA-semifinalerne med en 3-2-sejr over Swansea fra Championship. 

City-træner, Pep Guardiola, fortæller dog ifølge klubbens hjemmeside, at han endnu ikke vil høre tale om det, der omtales som en quadruple - fire titler på én og samme sæson.

- Spørg mig igen til april, og så kan jeg svare dig, svarer Guardiola på det direkte spørgsmål, som Manchester City er i spil til den såkaldte quadruple. 

- Jeg ved, at for folk vil det være en kæmpe fiasko, hvis ikke vi vinder tre eller fire titler. For nuværende kommer vi dog til at kæmpe vores kampe efter landsholdspausen, siger han.