Video : Tipsbladet
Superliga

Han kan endnu: Se klasseredning fra 43-årige Søren Jochumsen

Søren Jochumsen diskede op med en decideret klasseredning ved torsdagens træning i AC Horsens. Fredag er han med på bænken i Superliga-kampen mod Esbjerg fB.

Søren Jochumsen stoppede i AC Horsens for mere end syv år siden, men fredag kan målmanden gøre et sensationelt comeback i Superligaen. Den 43-årige veteranmålmand er med på bænken mod Esbjerg fB, fordi Michael Lansing har karantæne, og det vil sige, at Jochumsen kun er en skade eller en udvisning til Matej Delac fra at blive den næstældste spiller, der har optrådt i Superligaen.

Målmanden, der har spillet 524 kampe for AC Horsens, arbejder til dagligt i Horsens Kommune, men vogter målet for AC Horsens' hold i Jyllandsserien, og han har bestemt ikke glemt, hvordan man står på mål.

På AC Horsens Twitter-profil har klubben lagt en video op fra dagens træning, og her disker 43-årige Søren Jochumsen op med en klasseredning under skudøvelserne.

Se Jochumsens redning i videoen herunder.

Læs også:Bo Henriksen om eftertragtet Horsens-talent: Vi kunne sælge ham i morgen

Læs også:43-årig Horsens-legende om comeback: Mine børn synes, det er cool

Læs også:Vildt: 43-årig legende gør comeback i Superliga-klub

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 14. runde

Læs også:Lars Olsen afslører lidt af taktikken: Kauko skal være hængende angriber