Der er ikke meget, der tyder på, at Rasmus Thellufsen fortsætter i Hansa Rostock efter denne sæson.
AaB'eren har været udlejet til den tyske 3. Bundesliga-klub siden i sommer, men han er startet inde i blot en enkelt ligakamp for klubben og har flere gange været helt udeladt af kamptruppen.
Læs også:Udlejet AaB'er overvejer fremtiden: Foråret afgør tingene
Af denne grund har Hansa Rostock heller ikke valgt at udnytte den købsklausul, man havde i lejeaftalen med kantspilleren. Det bekræfter sportsdirektør Martin Pieckenhagen over for Bild.
- I denne anspændte situation er vi ikke i stand til at betale transfersummer, fortæller han til avisen.
Læs også:AaB'er giver ikke op: Oplagt at jagte bronzemedaljerne
Rasmus Thellufsen har været involveret i 11 kampe for Hansa Rostock og bidraget med to scoringer.
Han vender altså nu tilbage til AaB, hvor han har kontraktudløb ved udgangen af året.