Hareide: Svært at finde en angriber
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg
Superliga

Hareide: Svært at finde en angriber

Åge Hareide forklarer, at det er svært at finde en frontangriber med masser af mål i støvlerne.

Langt de fleste mål på landsholdet er i den seneste periode kommet fra Christian Eriksen, og det afspejler meget godt den angrebssituation, der er at finde på holdet.

Åge Hareide kæmper i øjeblikket med at finde en målfarlig frontangriber, hvor blandt andre Kasper Dolberg, Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius har været forsøgt.

Men det er svært at finde netop en angriber, der kan bombe på jævnlig basis.

- Der er en grund til, at farlige angribere koster rigtig mange penge i fodbold. Det kan være svært at finde en angriber, som kan lave mange mål. Hvis du finder ham, skal jeg nok bruge ham. Jeg håber, at der vokser en spiller frem, som kan gøre det på landsholdet, siger Åge Hareide ifølge BT Sporten.

I aften forventes Kasper Dolberg at få chancen på toppen.