Video : Tipsbladet
Superliga

Hearts-manager bekræfter interesse i Danny Amankwaa

Den danske kantspiller Danny Amankwaa kan meget vel ende i Hearts, hvor der lige nu arbejdes på at finde en aftale.

Den tidligere U-landsholdsspiller Danny Amankwaa har ikke fået lov til at tage med FC København på træningslejr.

Kantspillerens aftale med FCK udløber til sommer, og derfor har Ståle Solbakken nu valgt at gå videre med andre spillere, efter han senest fik Robert Skov ind i truppen som erstatning for Amankwaa.

23-årige Danny Amankwaa ser dog ikke ud til at skulle lede længe efter en ny arbejdsgiver. 

Onsdag skrev BT, at Danny Amankwaa var på vej til Hearts, og det bekræfter den skotske klubs manager nu over for skotske medier - heriblandt scotsman.com. Klubben arbejder aktuelt på at lave en aftale med danskeren, men derudover er det ikke meget, som manager Craig Levein vil sige.

- Vi er interesserede i Danny, og vi har talt med hans klub. Så I selv vurdere, hvad det betyder. Jeg kommer ikke til at sige mere, før noget er på plads, siger manageren.

Danny Amankwaa har spillet 68 Superliga-kampe for FC København, og nu ser det altså ud til, at fremtiden er i Skotland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.