Helsingør forlænger med anføreren
Foto: FC Helsingør
Superliga

Helsingør forlænger med anføreren

FC Helsingør har forlænget kontrakten med Andreas Holm, så han nu er bundet til klubben to år længere.

Til sommer havde Andreas Holm kontraktudløb i FC Helsingør, men de to parter er nu blevet enige om at forlænge samarbejdet, så kontrakten løber til sommeren 2020.

Det oplyser FC Helsingør fredag morgen i en pressemeddelelse.

Holm har været med på holdet hele vejen fra 2. division til Superligaen, så han er en af de mest erfarne kræfter på holdet, og hovedpersonen selv ser frem til også at kunne bidrage i de næste sæsoner.

- Jeg er glad for klubben og glad for at være her, og det har jeg faktisk været fra dag ét. Det har været så fedt at være til at spille klubben op gennem rækkerne og have haft en aktie i den stigende kurve, vi har haft. Klubben har rykket sig hurtigere, end jeg nogensinde har drømt om.

- Det har været en stor udfordring at spille i Superligaen og usammenligneligt med noget, vi har prøvet før. Det er det, man drømmer om og arbejder på, så det har været fantastisk. Jeg har døjet lidt med en skade sidst på efteråret, men træner fuldt med nu og er klar til de vigtige kampe til foråret. Klubben har stadig potentiale for at udvikle sig endnu mere, og det vil jeg være med til, siger Andreas Holm i en pressemeddelelse.

For ledelsen var det heller ikke en svær beslutning at skulle forlænge med kaptajnen.

- Det er en helt naturlig forlængelse, der har været i støbeskeen et stykke tid. Det er også en vigtig forlængelse og et vigtigt signal, eftersom Andreas har været med på hele turen og betyder rigtig meget for klubben og for hele miljøet heroppe. Han er en meget professionel spiller, og han fylder meget i omklædningsrummet på den gode måde, så det var dejligt, at vi kunne finde hinanden, siger direktøren, Janus Kyhl.

Andreas Holm har spillet 101 kampe for FC Helsingør, der i øjeblikket frister en tilværelse som nummer 13 i Superligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.