Video : Tipsbladet
Superliga

Helsingør sender forsvarsspiller til Fremad Amager på leje

Morten Hegaard skal spille i Fremad Amager i foråret.

Den danske forsvarsspiller Morten Hegaard, 20 år, har fået syv Superliga-kampe i denne sæson, men det har ikke helt været nok til at sikre sig en plads på holdet i Helsingør i foråret.

Således skriver Fremad Amager på sin Facebook-side, at forsvarsspilleren i forårssæsonen spiller for John Faxe Jensens mandskab, og her skal Morten Hegaard altså forsøge at få så meget erfaring, at han til sommer kan vende tilbage til Helsingør og gøre krav på en plads i startopstillingen.

- Morten Hegaard er en talentfuld midterforsvar som allerede nu har Superliga-erfaring. Han er duelstærk og kan spille både i højre og venstre side af midterforsvaret, hvilket har været vigtigt for os. Det er klart at han med sin store højde er meget hovedstødsstærk, og vi glæder os meget til at se ham i aktion, er sportschef Michael "Mio" Nielsen citeret for at sige på Facebook-siden.

Hegaard har halvandet år igen af sin aftale med FC Helsingør, som han skiftede til i sommeren 2016. Han har tidligere været på kontrakt i AB.

Forsvarsspilleren kan få spilletid i Fremad Amager kamp mod Brøndby IF onsdag. Det er en testkamp, der i skrivende stund er i gang.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.