En scoring i dommerens tillægstid sikrede Silkeborg et godt udgangspunkt i Helsingør. Den første kamp mellem de to hold endte 1-1.

FC Helsingør fik torsdag aften besøg af Silkeborg IF i den første af to afgørende skæbnekampe i duellen om Superliga-overlevelse. Enten FC Helsingør eller Silkeborg IF rykker direkte ud - det vindende hold skal efterfølgende spille playoff om at rykke ud.

Kampen startede åbent med muligheder i begge ender. Den største tilfaldt hjemmeholdets Christian Køhler efter syv minutters spil, da han afsluttede et flot kontraangreb med at løfte bolden over Peter Friis Jensen i Silkeborg-målet. Afslutningen prellede dog af på overliggeren.

FC Helsingør tog generelt mest initiativ i kampens indledning, og efter 14 minutter gav det pote. Silkeborg-forsvaret havde i flere omgange muligheder for at få clearet bolden uden for feltet, men i stedet endte bolden med at hoppe uprovokeret for fødderne af brasilianske Douglas.

Angriberen kiggede kort op og sendte så bolden i en flot bue over Peter Friis Jensen, inden at den gik ind via både overligger og stolpe. Flot, flot mål, og så stod den 1-0 til hjemmeholdet.

Efter scoringen trak Helsingør sig lidt tilbage og lod gæsterne fra Silkeborg have bolden. Peter Sørensens tropper formåede dog ikke at skabe noget nævneværdigt inden pausen, og første halvleg sluttede derfor med en 1-0-føring til Helsingør. 

FC Helsingør satte ligesom i første halvleg et solidt pres på Silkeborg i anden halvlegs indledning, og efter bare tre minutter kunne det nemt være blevet 2-0. Douglas slap igennem og satte uden problemer Tobias Salquist af, men angriberens afslutning manglede kvalitet og gik et par meter over mål. 

Fusen gik dog hurtigt af presset, og i stedet fik Silkeborg igen plads til at spille bolden rundt. Ligesom i første halvleg havde Silkeborg svært ved at skabe chancer, men med en halv time igen var der pludselig lidt mere bevægelse offensivt, og Helsingør blev sat under pres i feltet. 

Silkeborg formåede fortsat ikke at true målet, men med ti minutter igen fik de bolden i nettet. Tobias Salquist headede på stolpen, hvorefter bolden ramte Mikkel Vendelbo, inden at den landede for fødderne af indskiftede Davit Skhirtladze, som sparkede den i mål. Vendelbo befandt sig dog i en offside-position, og målet blev derfor korrekt annulleret.

Minutter efter kunne det så være blevet 2-0, da et fladt indlæg fik lov at passere hele vejen til Douglas, som fra tæt hold slet ikke fik ordentlig ram på bolden. Peter Friis Jensen reddede derfor på heroisk vis chancen og holdte gæsterne inde i opgøret. 

Silkeborg havde stort set ikke haft en reel målchance i kampens første 90 minutter, men dybt inde i dommerens tillægstid blev Helsingør, ligesom mod Randers, straffet for ikke at kunne lukke kampen.

Gustaf Nilsson blev således sat op af Mikkel Vendelbo i kampens sidste sekunder og sparkede flot bolden i nettet. 1-1.

FC Helsingør nåede slet ikke at give bolden op, før at dommeren fløjtede kampen af, og gæsterne kan derfor tage fra Helsingør med det bedste udgangspunkt inden returmødet mandag. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO