Video : Tipsbladet
Superliga

Historisk FC Midtjylland-defensiv: Det er helt sikkert uhørt

Bare to mål imod i 10 kampe af FC Midtjyllands defensiv, der har gjort det bedre end noget andet Superliga-hold de første 10 kampe.

Bare to gange i denne sæson har Jesper Hansen skullet pille bolden ud af eget net i Superligaen, og selv om han har stået gode kampe, skal han også gived en masse kredit til sit forsvar.

10 runder er der spillet af dansk fodbolds bedste række, og de to mål imod er historisk få.

Søndag spillede FC Midtjylland 0-0 ude mod FC København i Superligaens topkamp, og anfører Erik Sviatchenko kan også mærke, at defensiven er brølstærk. 

Læs også:FIFA 20: Her er Superligaens bedste spillere

- Det er helt sikkert uhørt, men det er resultatet af, vi som spillere og hold ved, hvad vi skal, siger Erik Sviatchenko til B.T.

Aldrig tidligere har en klub i Superligaen lukket så få mål ind efter 10 runder - en rekord, FCM selv havde fra mesterskabssæsonen 2015/2016, hvor der efter 10 runder var gået tre scoringer ind på holdet.

Det er sket i denne sæson, hvor de danske pokalvindere har skiftet træner og system, og hvor man har skiftet en del ud på venstrebacken, ligesom der har været noget udskiftning i midterforsvaret, og rutinerede Kian Hansen er blevet solgt.

Læs også:FCM-stopper: Jeg drømmer om at spille for Liverpool

- Vi sætter en kæmpe ære i at holde et clean sheet. Vi sætter en kæmpe ære i at være et vinderhold og have en vinderkultur. Det har vi vist i lang tid,siger FC Midtjylland-kaptajnen til B.T.

Imponerende var det blandt andet, at holdet formåede at holde nullet, selv om Alexander Scholz måtte udgå i pausen med en hovedskade. Reserven Rasmus Nicolaisen kom ind og gjorde det fint.

FC Midtjylland fører Superligaen med 26 point. Det er fire flere end FC København.

Læs også:Jan Bech Andersen til Brøndby-fan: Jeg er frustreret som alle andre

Læs også:Tidligere minister om FCM-bestyrelse: Det kunne da være interessant