Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro arrangerer testkamp mod Viborg

Superliga-holdet spiller testkamp mod Viborg inden genstarten på sæsonerne i dansk fodbold.

Det koster, for der skal testes spillere for begge hold, men både Hobro IK og Viborg FF har vurderet det til at være givtigt med en testkamp, før de to mandskaber vender tilbage i aktion i henholdsvis Superligaen og NordicBet Ligaen.

Det skriver Viborg FF på sin hjemmeside.

Læs også:FC København spiller to testkampe - begge vises på TV

Kampen mellem de to mandskaber spilles den 26. maj og er for lukkede døre, og inden opgøret skal spillere fra begge klubber testes for Covid-19.

Opgøret spilles i Hobro, og for Peter Sørensens mandskab er den en test frem mod en spændende afslutning på Superligaen. Tre hold rykker ud af dansk fodbolds bedste række, og Hobro ligger lige nu tredjesidst med et par kampe igen af grundspillet. Derefter venter seks kampe i gruppespillet, hvorefter to hold rykker direkte ud, og to hold skal spille om den sidste nedrykningsplads.

Læs også:Vendsyssel henter højre back i Superliga-klub

Hobro åbner den 1. juni med en udekamp mod Randers FC.

Viborg FF ligger aktuelt nummer to i NordicBet Ligaen, men er efterhånden begynder det at se svært ud, for med 13 runder igen af rækken er man syv point efter Vejle, der ligger på ligaens eneste oprykningsplads.

NordicBet Ligaen indledes for Viborgs vedkomende med en hjemmekamp den 29. maj mod Skive IK.

Læs også:Silkeborg og Vejle tørner sammen på lørdag

Læs også:Dansk VAR-start kan blive udskudt

Læs også:Enighed om aftale: Superliga-spillere med udløb tilbydes kort forlængelse