Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-chef: Jeg er meget tilfreds med sæsonen

Oprykkerklubben Hobro IK er også Superliga-hold næste sæson, og selv om klubben allerede er gået på sommerferie, glæder sportschef Jens Hammer Sørensen sig over en godkendt sæson.

Mens FC Helsingør skal ud i to afgørende kampe mod Silkeborg om at være Superliga-hold næste sæson, kan den anden oprykker fra Hobro IK glæde sig over for længst at have sikret Superliga-status næste sæson.

Så selv om Superliga-sæsonen sluttede for Hobro IK søndag, hvor det blev til et samlet nederlag til SønderjyskE, kan sportschef Jens Hammer Sørensen glæde sig over en sæson, hvor klubben indfriede målsætningen.

- Vi slutter på niendepladsen i ligaen, og det er fornemt. Jeg er glad for, at vi slipper uden om de nervepirrende nedrykningskampe, og jeg synes, at vi har spillet noget god fodbold. Jeg er meget tilfreds med denne sæson, sagde Jens Hammer Sørensen ifølge Ritzau efter kampen.

Hobro IK ender Superliga-sæsonen som nummer ni, mens OB også sluttede sin sæson i går og er endt som nummer 10 i Superligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.