Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-chef: Uden Randers-bud skifter Thomasberg først til oktober

Randers FC kan først få fingrene i Thomas Thomasberg, når hans kontrakt udløber i oktober, medmindre der kommer en aftale på plads. Det fastslår Hobro IK’s sportschef, Jens Hammer Sørensen.

I sidste uge kom det frem, at Thomas Thomasberg overtager cheftrænerposten i Randers FC, når hans kontrakt med Hobro IK udløber.

Thomasbergs kontrakt udløber imidlertid først den 1. oktober, hvorfor de to klubber skal blive enige om en aftale, hvis den kommende Randers FC-træner skal være klar til sæsonstarten i sin nye klub.

Men hvis der ikke kommer nogle bud fra Randers FC’s side, er Hobro IK også villige til at holde på Thomasberg, indtil kontrakten udløber. Det fortæller Hobro IK’s sportschef, Jens Hammer Sørensen, til amtsavisen.dk.

- Vi kender vores plads i systemet, og ved, at der nogle gange kommer interesse for vores spillere og trænere. Men vi har også nogle kontrakter, der gælder. Hvis der så kommer bud, forholder vi os til det, men det har der ikke været i forhold til Thomasberg, og så længe, der ikke er det, så er han træner i Hobro IK frem til 1. oktober, fortæller Jens Hammer Sørensen.

Avisen har også snakket med Randers FC’s sportsdirektør, Søren Pedersen, der indrømmer, at de er interesserede i at hente Thomasberg så hurtigt som muligt. Han er imidlertid også sikker på, at Rasmus Bertelsen kan lede holdet indtil oktober, hvis en aftale ikke kommer på plads.

Hobro IK har ikke annonceret en afløser for Thomas Thomasberg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.