Hobro henter forsvarsspiller med fortid i OB og Cagliari
Foto: Dannie Rosenkrantz
Superliga

Hobro henter forsvarsspiller med fortid i OB og Cagliari

19-årige Alexander Molberg har fået en toårig aftale med Hobro IK.

Superliga-klubberne er godt i gang med at forstærke sig til den kommende sæson, og nu har Jens Hammer Sørensen og Hobro IK også landet sommerens første handel.

Der er tale om den 19-årige centrale forsvarsspiller Alexander Molberg, der kommer til klubben på en toårig aftale på en fri transfer.

Forsvarsspilleren var i den seneste sæson udlejet fra danske OB til italienske Cagliari, men her var han ikke i stand til at slå sit navn så meget fast, at det kunne veksles til en permanent aftale. I stedet er han altså vendt tilbage til Danmark, hvor han nu får kontrakt med Hobro IK.

- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben. Der virker til at være et stærkt sammenhold, og det betyder meget for mig. Jeg skal nu til at lære at spille fodbold på seniorniveau, og Hobro IK virker til at være en god klub at udvikle sig i, så jeg tror, det er det helt rigtige skridt for mig at tage til Hobro IK, siger Alexander Molberg i en pressemeddelelse.

- Alexander er en yderst talentfuld midtstopper, som vi ser et stort potentiale i. Vi forventer os meget af Alexander og tror på, at han kan tage store skridt i Hobro IK i de kommende år, siger sportschef Jens Hammer Sørensen om forsvarsspilleren.

Molberg går ind og overtager pladsen i truppen fra forsvarsspiller Mads Justesen, der denne sommer har valgt at indstille sin aktive karriere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.