Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro IK tester tidligere Horsens-angriber og svensk bomber

To angribere slås for at gøre sig varme i Hobro IK, når klubbens reservehold mandag skal på banen.

Hobro IK er på jagt efter mere power til den forreste kæde på banen og har derfor haft snøren ude i forhold til spillere, der er tilgængelige på markedet. 

Det udmønter sig i, at to nye ansigter er med, når klubbens reservehold i dag spiller mod Randers FC.

Oliver Drost, der er et kendt ansigt fra AC Horsens, hvor det blev til 39 Superliga-kampe og seks scoringer, er nemlig udtaget til truppen som "gæstespiller." Kontrakten med AC Horsens udløb tidligere på sommeren, og den 23-årige angriber har siden jagtet en ny arbejdsgiver. 

Med til kampen er også svenske Teddy Bergqvist, der er hentet til fra svenske Kristianstad, der optræder i den tredje bedste svenske række. Teddy Bergqvist fører topscorer-listen for sæsonen med otte scoringer. 

De to angribere får lov til at prøve sig af, når kampen bliver sat i gang klokken 14.00 mandag.