Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro med rødt regnskab: Manglende tv-penge og trænerfyring kostede

Hobro havde svært ved at få især tv-penge i kassen i sidste sæson, som er endt ud med et negativt resultat på den økonomiske front.

Selskabet bag Superliga-klubben Hobro er torsdag aften kommet med dets regnskab, og det er endt med røde tal på bundlinjen. Samlet set er der tale om et underskud på 6,3 millioner kroner efter skat.

Det oplyser klubben på dens officielle hjemmeside.

I sidste sæson endte det med et plus på 1,7 millioner kroner, og klubbens bestyrelsesformand Lars Kühnel forklarer det klart dårligere resultat med lavere tv-pengeindtægter end forventet samt klubbens fyring af Allan Kuhn.

- Generelt er der to hovedårsager til det negative regnskab. Den første årsag er, at Hobro IK i sidste sæson var placeret som nummer 13 eller 14 i tabellen gennem hele sæsonen, og de placeringer giver ikke mange penge, når der fordeles TV-penge til klubberne, siger han og fortsætter:

- Det medførte, at vi fik 6,4 mio. DKK mindre i TV-indtægter før skat, end der var budgetteret med, selvom der var budgetteret med færre TV-indtægter i sæsonen 2018/19, end der blev realiseret året forinden. Derudover afskedigede vi en træner midtvejs i sæsonen, hvilket der jo er omkostninger forbundet med, og det skal regnskabsmæssigt afskrives på en gang, siger Kühnel.

Han fortæller desuden, at årets negative resultat betyder, at livremmen spændes ind, da egenkapitalen skal genskabes. Det er dog ikke sådan, at man er nødsaget til at sælge spillere eller lave nye aftaler med klubbens spillere. 

Læs også:Hobro-spiller tæt på udløb: Vi ser hinanden lidt an

Læs også:Hobro-spiller om trist 2019: Uheld på uheld og en smule dumhed

Læs også:Horsens-profil om bundgys mod Esbjerg: Det bliver nervepirrende

Læs også:AaB-boss om underskud: Vi skal have styr på det

Læs også:Selskabet bag FCK er tæt på at få grønt lys til at bygge nyt Lalandia