Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-profil om svær pulje: Vi tror på, at vi er gode nok

Jesper Bøge er stolt over holdets præstation mod Brøndby IF og tror på, at de er gode nok til at sikre sig overlevelse i Superligaen.

I Superliga-grundspillets sidste spillerunde tabte Hobro IK til Brøndby IF, men på trods af nederlaget var Hobro IK-profilen, Jesper Bøge, tilfreds med holdets præstation. Det fortæller han til klubbens egen hjemmeside.

- Det er aldrig rart at tabe. Jeg synes, vi kommer herover og giver Brøndby kamp til stregen. Vi løser tingene fint og får spillet os ud af presset. Vi kommer til en masse store chancer via omstillinger, så vi leverer en stor indsats. Det er bare ærgerligt, at det ikke gav et point, fortæller han.

Med nederlag til både OB og SønderjyskE imod henholdsvis Randers FC og FC Midtjylland ender Hobro IK på den omstridte syvendeplads. Det betyder, at de nu ender i den ’svære’ nedrykningspulje og er tættere på playoffkampene om nedrykning.

Bøge er til gengæld overbevist om, at de er stærke nok til at blive i Superligaen.

- Det er selvfølgelig den svære pulje, vi er kommet i, hvor der ikke er så mange point ned til stregen. Det er nu sådan, det engang er. Vi tror på, at vi er gode nok og bedre end de andre til, at vi nok skal blive oppe, forsikrer han.

Hobro IK ender i gruppe med AGF, Silkeborg IF og FC Helsingør. Her har de tre, fire og 12 point ned til henholdsvis AGF, Silkeborg IF og FC Helsingør.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.