Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-spiller: Vi har holdet til Europa

Edgar Babayan har rettet øjnene mod en plads i europæisk fodbold for Hobro IK, efter holdet sikrede sig overlevelse i Superligaen, og det er de gode nok til, mener han.

I aften skal spillerne fra Hobro IK i kamp for første gang, siden de i mandags vandt over Silkeborg IF og dermed endegyldigt sikrede sig endnu en sæson i Superligaen. Her får vi første glimt af, om motivationen stadig er den samme nu, hvor sæsonens store mål er indfriet.

Hobro har ikke det store at spille for i de næste tre kampe i nedrykningsspillet, kun om de eller AGF skal slutte øverst i gruppen, men Edgar Babayan er ikke klar til at gå på ferie af den grund.

For efter de tre betydningsfattige kampe venter muligheden for at spille sig i Europa League-kvalifikationen. Og det kan Hobro IK sagtens, mener kantspilleren.

- Vi vil meget gerne se, om vi ikke kan komme til at spille om den plads i Europa, for det synes jeg faktisk, at vi har holdet til. Vi havde en periode, hvor marginalerne var imod os. Vi havde fortjent mindst uafgjort i den sidste kamp i grundspillet i Brøndby, siger Edgar Babayan til Nordjyske.

- VI havde en god indsats mod FC Midtjylland, og nu er det som om, at tingene er vendt lidt, så marginalerne igen er på vores side. Bare se på de sidste minutter af kampen i mandages, hvor Silkeborg brænder to store chancer i overtiden.

De to bedste hold i de to nedrykningsgrupper går videre til spillet om en Europa League-plads. Her møder Hobro og AGF de to tophold fra gruppe 2, OB og SønderjyskE. 

Lykkes Babayan og resten af Hobro-spillerne at gå hele vejen, vil det være første gang i klubbens historie. Men inden da gælder det altså de sidste kampe i gruppespillet, allerførst Silkeborg IF i aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.