Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-stopper efter ny pointdeling: Alle point er vigtige

Rasmus Minor glæder sig over, at Hobro fik point mod Brøndby, men håber på flere sejre i foråret.

For tredje gang i træk hentede Hobro IK point, da de søndag spillede uafgjort mod Brøndby IF. I de tre kampe er det dog ikke blevet til sejre, men kun pointdelinger.

De er samtidig det hold i Superligaen, der har spillet uafgjort flest gange, da 11 af deres 20 kampe i efteråret er sluttet uafgjort. Til gengæld er det kun blevet til to sejre.

Læs også:Kevin Mensah om efteråret: Vi har smidt mange dumme point

Og selvom alle point er vigtige for Hobro, der aktuelt er nummer 12 i Superligaen, vil de gerne snart have nogle sejre. Det understreger forsvarsprofilen Rasmus Minor efter kampen mod Brøndby IF.

- Som situationen er nu, er alle point vigtige, og et point på Brøndby Stadion må vi være tilfredse med, siger Rasmus Minor til Canal 9 og tilføjer:

Læs også:Brøndby deler med Hobro og smider point igen

- Vi møder et godt hold, og folk arbejder hamrende hårdt. Det kommer vi til i foråret også, så flot indsats af drengene, og så håber jeg, at vi kan veksle nogle af de uafgjorte til en sejr en gang imellem, så vi kan få lidt flere point på kontoen.

Hobro IK er fire point foran Esbjerg fB, der er nummer 13, og syv point foran Silkeborg IF på sidstepladsen. Nordjyderne har til gengæld også fem point op til SønderjyskE, der er nummer 12

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby IF tog imod Hobro IK