Hobro tester altmuligmand med Bundesliga-erfaring
Foto: Getty Images
Superliga

Hobro tester altmuligmand med Bundesliga-erfaring

Hobro IK tester offensivspiller med erfaring fra Bundesligaen og Champions League.

Transfervinduet er smækket i, men det er stadig muligt for klubberne at skrive kontrakt med transferfrie spillere, ligesom det er muligt at invitere disse til prøvetræning. Nu har Hobro IK benyttet sig af sidstnævnte mulighed.

Når himmerlændingene mandag spiller reserveholdskamp mod Randers FC, er det med 28-årige Adrian Nikci på holdkortet. Den 28-årige schweizer med rødder i Kosovo har været klubløs siden i sommer, hvor han forlod Union Berlin. Adrian Nicki har spillet for en række klubber i Tyskland, men de fleste kampe har han spillet for FC Zürich i Schweiz. Adrian Nikci kan spille mange pladser på banen, men han har primært optrådt på kanten. 

Adrian Nikci karriere toppede omkring 2012, hvor han blandt andet spillede fire kampe for Hannover 96 i Bundesligaen. Han scorede i sin debut mod Schalke 04, da han udlignede til 2-2 tre minutter efter sin indskiftning. Nikci har også spillet 14 kampe i Europa League, hvoraf størstedelen har været i gruppespillet, og det er samtidig blevet til fire kampe i Champions League-gruppespillet for FC Zürich.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med Hobro IK's sportschef, Jens Hammer Sørensen, der oplyser, at Adrian Nikci skal træne med resten af ugen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.