Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro tester to spillere: Dansk og amerikansk besøg i Himmerland

Hobro IK har besøg af to gæstespillere.

Der er stadig et par måneder til, at transfervinduet åbner, men processen med at forme en spillertrup er hele tiden i gang, og i Hobro benytter man i denne uge lejligheden til at tage et nærmere kig på to mulige forstærkninger.

Det drejer sig om danske Valdemar Høgh og amerikaneren Seyi Adekoya, der begge er med for Hobros reserver i dagens opgør mod Randers FC.  Det oplyser klubben på sin hjemmeside. 

Valdermar Høgh huserer i det centrale forsvar og har en fortid i AGF’s ungdomsafdeling. De seneste fire år har han spillet college-fodbold i USA, hvor han har været anfører for Santa Clara University.

22-årige Seyi Adekoya er en amerikansk kantspiller, der senest har tørnet ud for amerikanske Seattle Sounders FC. Han har opnået tre kampe i Major League Soccer. Han var suspenderet i Seattle i sin sidste tid i klubben, uden at det nogensinde blev uddbybet hvorfor. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.