Video : Tipsbladet
Superliga

Hobros Babayan udtaget til det armenske landshold for første gang

Han har spillet en enkelt U20-landskamp for Danmark, men Edgar Babayans fodboldfremtid ligger formentlig i Armenien. Han er netop blevet udtaget til A-landsholdet for første gang.

Man må tage det sure med det søde.

Søndag sluttede Edgar Babayan og Hobro IK's sæson, da holdet tabte samlet til SønderjyskE i Europa League-playoff, men i dag kan offensivspilleren glæde sig over, at han er blevet udtaget til Armeniens A-landshold for første gang.

22-årige Babayan kan se frem til to venskabskampe mod Malta og Moldova, og det glæder Hobro-spilleren, der har spillet en enkelt U20-landskamp for Danmark.

- Jeg er rigtig stolt over at blive udtaget til det armenske landshold, og jeg glæder mig meget til at komme afsted. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, trænere og alle andre i Hobro IK, som har hjulpet mig hertil, siger Edgar Babayan til Hobros hjemmeside.

Begge hans forældre er fra Armenien, men Hobro-spilleren har boet i Danmark, siden han var tre år gammel. Han blev dog født i Tyskland og ville i teorien også kunne stille op for det tyske landshold.

Edgar Babayan har netop afsluttet sin til dato bedste sæson som seniorspiller. Han har optrådt 33 gange for Hobros Superliga-mandskab og bidraget med tre mål undervejs.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.