• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Hobros landsholdsspiller er klar til klubskifte: Skal være det helt rigtige

Edgar Babayan er klar til at forlade Hobro IK, hvis den rigtige mulighed byder sig. Han har for nyligt været sat i forbindelse med Randers FC.

Af Ole Hoffskov

Edgar Babayan har haft en flot sæson i Hobro IK, hvor han blandt andet har gjort sig bemærket med fem mål og fire assists. De fine præstationer har også medført, at Edgar Babayan nu kan kalde sig A-landsholdsspiller i Armenien, hvor han foruden Danmark også har rødder. Tre gange har Babayan optrådt side om side med blandt andre Henrikh Mkhitaryan på Armeniens landshold.

Den 23-årige offensivspiller står foran en meget afgørende kamp mod Vejle på søndag, hvor Hobro IK rykker ned, hvis ikke det bliver til tre point. Spørgsmålet er, om det at spille i den næstbedste danske række er foreneligt med Armeniens landshold, skulle det komme så vidt?

Læs også: Millionbud på Jonas Bager: Hobro-profil kan vende tilbage til Randers

- Det kan godt gøre det svært for mig at spille på landsholdet, men jeg har også en kontrakt med Hobro, som jeg respekterer. Omvendt ved jeg også, at hvis det rigtige tilbud kommer, vil klubben ikke stille sig i vejen. Det hele skal passe sammen både for mig og klubben, siger Edgar Babayan til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Hvis det gør det, føler jeg mig helt klar til at komme videre.

Ekstra Bladet skrev tidligere på ugen, at Randers FC har et godt øje til Edgar Babayan. Offensivspilleren har fået sin fodboldopdragelse i Randers FC og har også spillet 26 førsteholdskampe for kronjyderne uden helt at slå igennem.

I Hobro har han været en profil, og det har altså angiveligt fået Randers til at række ud efter deres tidligere talent.

- Jeg har læst det, men jeg ønsker ikke at kommentere på konkrete klubber på nuværende tidspunkt. Det eneste, jeg kan sige, er, at Randers FC er en rigtig fin klub, lyder det fra Hobro-spilleren.

Edgar Babayan har kontrakt med Hobro IK frem til sommeren 2021. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Brøndby IF - AGF

AGF jagter sæsonens anden sejr og den første på Brøndby Stadion siden 2007. Brøndby IF jagter topholdene FC København og FC Midtjylland.