Video : Tipsbladet
Superliga

Højdepunkter: OB kunne ikke knække FC Nordsjælland i seværdig nullert

Tipsbladet.dk giver dig her højdepunkterne fra 0-0 opgøret mellem Odense Boldklub og FC Nordsjælland

OB skulle forsøge at ride videre på sejrsbølgen fra sidste weekend, da de søndag tog imod FC Nordsjælland, der havde et skuffende nederlag til Horsens med sig i bagagen.

Efter 10 minutter var Nicklas Helenius på spil på kanten af feltet, men hans afslutning sad lige på Nicolai Larsen i FCN-buret.

Anders K. Jacobsen fik en stor chance efter 20 minutter, da han sled sig alene med FCN-keeperen. Han tog sig dog for lang tid om afslutningen, og han blev presset til at sparke over mål.

Inden pausen fik FCN sin største chance i kampen, da Nicklas Strunk elegant tæmmede en bold i feltet, men afslutningen gik lige forbi mål.

Anders K. Jacobsen var farlig igen efter 55 minutter, da han flugtede bolden mod mål fra kanten af det lille felt. Nicolai Larsen viste dog igen stort spil og afviste skuddet.

Der kom ingen mål i opgøret, og de to hold må gå på landskampspause med 0-0.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen i afspilleren øverst i artiklen.