Video : Tipsbladet
Superliga

Højdepunkter: SønderjyskE og AGF i målløs deler

Se eller gense højdepunkterne fra mandagens opgør mellem SønderjyskE og AGF her.

For første gang i denne Superliga-sæson sluttede en kamp uden mål, da SønderjyskE mandag aften tog imod AGF.

Der var ellers chancer nok i begge ender til at få sendt bolden i mål, men både de sønderjyske værter og de århusianske gæster manglede skarpheden. Og den ene gang, at bolden blev sendt i netmaskerne, som SønderjyskE formåede efter knap en halv times spil, blev målet annulleret for offside.

Det sluttede altså uden mål og uden vinder, og dermed er SønderjyskE nummer fem i Superligaen med otte point efter fem kampe. Til gengæld er AGF nummer 12 med to point, mens de fortsat er på jagt efter sæsonens første sejr.

Du kan se de mange chancer og resten af kampens højdepunkter i videoen øverst i artiklen.