Hollandsk klub ophæver med David Boysen
Foto: Roda
Superliga

Hollandsk klub ophæver med David Boysen

Danske David Boysen er færdig i Roda efter blot et halvt år i klubben. Den hollandske klub har ophævet danskerens aftale.

Den danske kantspiller David Boysen er færdig i hollandske Roda.

Efter blot et halvt år i den hollandske klub har danskeren fået ophævet sin aftale, og det sker blot en lille uge, efter danskeren startede inde mod Feyenoord.

Den 25-årige tidligere Brøndby- og Lyngby-spiller blev hentet til Holland i sommer, og selv om han startede inde i langt de fleste kampe, er de to parter blevet enige om at gå hver til sit.

Danskeren havde kontrakt frem til sommeren 2018, men havde tidligere givet udtryk for, at han ikke følte, Roda spillede på Boysens kvaliteter, fordi klubben ikke spillede offensivt nok.

Han nåede 13 kampe for Roda i Æresdivisionen.

- I tæt samråd har vi indgået en aftale om at opsige aftalen med David. Vi ønsker ham selvfølgelig held og lykke med det næste skridt i karrieren, siger teknisk direktør Ton Caanen til klubbens hjemmeside.

Hvad fremtiden nu byder på for David Boysen er uvist.