Video : Tipsbladet
Superliga

Holse om Esbjerg-eventyr: Det bedste halve år af mit liv

Den udlejede FCK-spiller har været ovenud lykkelig for sit ophold i Esbjerg.

Carlo Holse har i løbet af bare en halv sæson i Esbjerg formået at gøre sig til en profil i klubben.

Den unge spiller er udlejet fra FCK, men kalder alligevel tiden i Esbjerg for den bedste hidtil.

- Det har været sindssygt fedt, det må jeg sige. Det har været et af de bedste halve år i mit liv, og det har været et vigtigt skridt i min karriere, og jeg kan ikke være taknemmelig nok for den her klub, siger Holse til TV3Sport.

Carlo Holse har siden vinterpausen fået rigeligt med spilletid i det vestjyske, og det har nu kastet en bronzemedalje af sig.

Nu rejser kantspilleren tilbage til FC København, men det er endnu usikkert, om han bliver der.

Carlo Holse kom ind fra bænken i lørdagens 2-1 sejr over FC Midtjylland, der endegyldigt sikrede esbjerggenserne bronzemedaljerne.