Horsens bænker EfB-spiller i gyser
Knivene har egentlig været sat for struben på EfB-spillerne igennem hele foråret, men onsdag aften kan det i overført betydning ende blodigt, da resultaterne fra spillerunden kan sende klubben endegyldigt ned i 1. division.
EfB møder selv AC Horsens i Esbjerg, og det bliver et gæstende hold, der stiller op uden Sebastian Andersen, der netop er lejet i EfB i foråret. Kampen har ganske enkelt for stor betydning for EfB, hvor Sebastian Andersen skal tilbage til efter sommerferien.
AC Horsens' cheftræner Johnny Mølby har valgt ikke at udtage kantspilleren.
- Det var en simpel beslutning at tage. Ligegyldigt hvad Sebastian Andersen ville gøre i den kamp, ville der kunne stilles spørgsmålstegn ved, og jeg vil ikke stille den unge mand i den situation, siger Johnny Mølby til Horsens Folkeblad
- Kampens betydning, især for Esbjerg, vil ikke kunne undgå at påvirke ham, og så vil han ikke være til gavn for os, siger Johnny Mølby.
Sebastian Andersen er er selv glad og lettet for trænerens beslutning. Kantspilleren vil dog være at finde på tribunen på Blue Water Arena onsdag aften.
- Jeg ville have det rigtig skidt med at skulle være med til at spille den klub, der ejer mig, ned i 1. division, siger han til avisen.
Sebastian Andersen har spillet 12 kampe i foråret for AC Horsens - syv fra start.
EfB skal vinde sine to sidste kampe og samtidig håbe på, at både Randers FC og Lyngby smider point i deres sidste kampe. AC Horsens er lunt placeret i midten af rækken men kan i realiteten blive indhentet af både Randers FC og Lyngby, så der vigtige point på spil for begge parter onsdag aften i Esbjerg.