• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Nicklas Grodt Degn

Horsens-forsvarer om første mål: Endelig kom det

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Malte Kiilerich havde ventet på sit første mål i Superligaen efter et par gode chancer i de seneste kampe. Han glæder sig både over målet og de tre point.

Af Nicklas Grodt Degn

Horsens-stopperen Malte Kiilerich stod for kampens enlige mål, da AC Horsens søndag tog en sejr over bundrivalerne fra Hobro IK.

Det var samtidig Kiilerichs første Superliga-mål i hans 11 kamp i den bedste danske række.

Læs også:Horsens-hammer sænker Hobro i bundbrag

- Nu er det lang tid siden, vi har fået point overhovedet, men vi synes, vi har fortjent noget de seneste par kampe. At vi slår en, der også ligger dernede, det er sindssygt vigtigt, sagde Kiilerich efter kampen til TV3 Sport.

Kiilerich følte i forvejen, at han skyldte et mål.

Læs også:Bedst og værst: Selv ude på sidelinjen tacklede de igennem

- Det er helt perfekt. Nu har jeg haft tre-fire chancer de seneste par kampe, hvor der skulle have været mål, så at den endelig kommer nu er dejligt. Og at det så kommer i den her kamp betyder utrolig meget.

Med sejren kravler AC Horsens op på 14 point og dermed forbi netop Hobro på 11. pladsen.

Læs også:Bo Henriksen: For tidligt at tale om dommedag