Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens har angrebsproblemer: Lige nu ser det ikke ud til, jeg bliver klar

Mandag mødes AC Horsens og Esbjerg i Horsens, men Bo Henriksen har ikke mange offensive kort at spille i opgøret.

Superliga-mandskabet AC Horsens scorer normalt sine mål efter dødbolde, og det kunne meget vel ligne, at det igen bliver dødbolde, Bo Henriksens mandskab skal udnytte, for når Esbjerg fB gæster Horsens mandag, er hjemmeholdet uden flere offensive spillere.

Angriber Jannik Pohl er ude, da han sidder over med karantæne efter det røde kort, han modtog i seneste runde, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at den store angriber Nicolai Brock-Madsen står foran en klarmelding.

Læs også:Horsens-profil om bundgys mod Esbjerg: Det bliver nervepirrende

Det fortæller den tidligere Randers- og Birmingham-angriber selv.

- Lige nu ser det dog ikke ud til, at jeg kan nå det til Esbjerg-kampen, men meget afhænger af de kommende dage, og hvad sundhedsstaben vurderer, vil være det bedste, siger han til Horsens Folkeblad.

Læs også:Jonas Borring kom sig over personlig krise: Jeg har det fantastisk i dag

Det var Alexander Ludwig, der scorede senest for AC Horsens, da holdet tabte med 1-2 mod Randers FC.

Horsens ligger tredjesidste i Superligaen med 10 point, og mandag ventes midtbanespiller Ayo Simon Okosun at være den ene af Bo Henriksens to angribere.

Læs også:Bo Henriksen om Brian Priske-tilbud: Vi skal skabe de bedste resultater

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Få tilskuere i FC Nordsjælland: Her er direktørens forklaring

Læs også:Superligaens indkastkonge bøvler med låret: En svær periode