Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen og Horsens jubler: Okosun fortsætter i klubben

Lejesvenden fra FC Midtjylland fortsætter i AC Horsens frem til sommer.

Aftalenen mellem Ayo Simon Okosun, AC Horsens og FC Midtjylland stod til at løbe ud om mindre end en måned, men det har været et ønske både fra Okosun og Horsens, at midtbanespilleren skulle fortsætte i Horsens.

Og det er parterne så nu blevet enig om.

Læs også:AC Horsens slår fast: Arbejder benhårdt på at beholde Okosun

Således er lejeaftalen blevet forlænget, så Ayo Simon Okosun bliver i AC Horsens frem til sommer.

- Det er et kæmpe scoop for os, at Ayo har valgt at fortsætte i AC Horsens. Han har været fremragende for os igen denne gang, og han bliver kun bedre og bedre, som sæsonen skrider frem. Den måske altafgørende faktor for at han har valgt at blive er, at vi har skabt en fantastisk atmosfære, kultur og miljø, så vi kan præstere på allerhøjeste niveau, og det har han lyst til at være en del af. Vi kender alle hans fodboldmæssige kvaliteter, og der er ingen tvivl om, at vi nu har fået endnu bedre mulighed for at indfri vores målsætning om at overleve i 3F Superligaen, siger Bo Henriksen i en pressemeddelelse.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

- Det giver mest mening for mig at fortsætte i AC Horsens, for jeg har det godt i klubben og har spillet en masse i efteråret, og det er det, jeg vil, for jeg skal fortsætte med at udvikle mig. At jeg nu får fast spilletid betyder, at jeg igen har fysisk overskud og føler mig tilpas på banen, og det giver mig de bedste forudsætninger for at præstere på højeste niveau. Det har været dejligt at komme tilbage til AC Horsens, for vi har en rigtig god gruppe gutter, der gør det nemt at falde til, siger Ayo Simon Okosun.

- Ayo er en start-11 spiller, men vores midtbane er stærkt besat i øjeblikket, så derfor er lejeaftalen den mest fornuftige løsning, siger FC Midtjyllands administrerende direktør, Claus Steinlein.

Okosun har spillet 12 kampe for AC Horsens i Superligaen denne sæson - den 13. ventes at blive på søndag, hvor Horsens møder SønderjyskE. 

Læs også:Godt nyt før bundbrag: Anfører og angrebses er tilbage for Horsens

Læs også:Bedst og værst: AaB straffede igen Horsens, hvis anfører dummede sig

Læs også:Har nydt godt af landskampspausen: Her er Horsens-truppen mod AaB