Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-spiller tog til Færøerne: Store ligaer var også inde i billedet

Sebastian Avanzini skiftede i januar fra AC Horsens til en klub på Færøerne, men han havde også andre og større muligheder.

I januar skiftede dansk-italieneren Sebastian Avanzini fra AC Horsens til KI Klaksvik på Færøerne, og dermed tog han et lille skridt ned ad stigen efter at have tørnet ud for Den Gule Fare i halvandet år med 21 kampe til følge.

Der var dog andre bejlere til den 24-årige offensivspiller, og han kunne nemt have spillet på en langt større adresse end den nuværende på Færøerne, fortæller han i et interview med tuttomercatoweb.

Læs også:Endnu en Superliga-klub sender truppen hjem på sofaen

- Jeg havde andre muligheder, selv i store ligaer, men det vigtigste var at udvikle mig som fodboldspiller. Jeg havde også mulighed for at fortsætte i Danmark, men jeg følte ikke, at det var det rigtige. Til sidst dukkede denne mulighed op, og så greb jeg den, siger Avanzini til det italienske medie.

Dansk-italieneren bed sig aldrig for alvor fast på Bo Henriksens AC Horsens-mandskab, og han noterede sig aldrig for en scoring for den østjyske Superliga-klub. På Færøerne skulle ligaen være gået i gang i sidste weekend, men sæsonstarten er udsat på ubestemt tid på grund af coronavirus.

Læs også:Superliga-talent sætter Liverpools og Barcelonas stjerne-frø til vægs

Sebastian Avanzini har også en fortid i Skovshoved og BK Frem. 

Læs også:Quiz: Sidste spillerunde i Superligaens grundspil

Læs også:Bo Henriksen skælder ud: Det er horribelt, at der er så lidt respekt

Læs også:FCM sender medarbejderne hjem: Vi er dybt berørte af krisen