Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens vandt i målfest mod AGF

Det var de to hold med færrest scorede mål i Superligaen, men det var ikke til at se, da AC Horsens vandt 3-2 over AGF.

AGF var inden søndagens kamp det eneste tilbageværende hold i Superligaen, som endnu ikke har tabt i indeværende sæson, og den stime skulle de forsøge at fortsætte i niende runde mod AC Horsens, som har holdt cleen sheat de sidste tre runder, så det lugtede på forhånd af en målfattig kamp.

Allerede fra kampens start var der flere indkast og dødbolde til AC Horsens, der kom bedst ud, mens AGF stod lavt på banen.

Ti minutter inde i kampen så det ud til, at AC Horsens kom foran efter klumpspil, men det viste sig, at bolden slet ikke var inde, og at dommeren i stedet havde dømt frispark.

Lige bagefter blev bolden sendt ind i feltet, og hvem andre end Kasper Junker dukkede op og sendte bolden i mål til 1-0.

Selvom AGF ikke havde bolden meget i starten, fik de alligevel udlignet bare tre minutter senere. Mustafa Amini sendte bolden ind til Mustapha Bundu, og han tog et enkelt træk og bragede den i mål til 1-1.

Flere mål kom der i anden halvleg, da Søren Reese kom først på et hjørnespark. Bolden landede lige for fødderne af Reese, der kunne sparke den ind, og så var AC Horsens foran 2-1.

AC Horsens kom også på 3-1 efter 43 minutter, da Hallur Hansson sparkede udefra, men bolden blev rettet af, hvilket gjorde det umuligt for Oscar Whalley at redde den.

De to hold var kun lige kommet ud fra omklædningsrummet, da Kasper Junker blev tildelt straffespark, selvom det faktisk blev begået udenfor. Derfor omstødte dommeren dommen til et frispark, som AC Horsens ikke fik udnyttet.

Efter 52 minutter fik AGF til gengæld reduceret, da Casper Højer kom højest på et indlæg og headede bolden i mål til 3-2.

Lige bagefter fik Kasper Junker scoret igen, men der blev dømt offside i situationen. AGF fik lagt spillet lidt mere frem, mens AC Horsens i højere grad begyndte at satse på omstillinger.

Med 20 minutter tilbage blev Mustafa Amini imidlertid udvist, da han gav en albue i maven på en modspiller, og så måtte AGF spillede resten af opgøret med ti mand.

Det gjorde også, at AGF ikke kunne finde vej til en udligning, og så vandt AC Horsens med 3-2.