Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens vil rigtig, rigtig gerne have Spelmann - men har ikke råd

Bo Henriksen vil vældig gerne have Martin Spelmann til AC Horsens, men AGF-spilleren skal i givet fald sige farvel til mere end halvdelen af sin nuværende løn, vurderer manageren. Derfor er det ikke aktuelt.

Det ligner et brud mellem AGF og Martin Spelmann til sommer. Knokleren er gledet ud af David Nielsens 11 foretrukne, og han sagde forleden, at "det nok ikke er fremtiden, der ligger her". 

På mange måder virker AC Horsens som en oplagt aftager. I så fald vil Spelmann kunne blive boende i Århus-området, hans løbevillighed passer umiddelbart godt til Horsens' spillestil, og han var i klubben fra 2008 til 2013.

Der er bare ét punkt, hvor Spelmann og Horsens ikke passer sammen: økonomien. Det siger manager Bo Henriksen i programmet Fodbold med Horup på TV2 Østjylland.

- Der er da ikke nogen tvivl om, at han er en god spiller. Han har også spillet i Horsens, og han kender kulturen og miljøet, så selvfølgelig er det da en spiller, vi rigtig, rigtig gerne kunne tænke os. Altså hvis han vil gå..., siger Horsens-manageren, inden Jan Schouby, der er cheftredaktør på Århus Stiftstidende bryder ind:

- 50 % ned i løn.

- Det tror jeg ikke kan gøre det, svarer Henriksen.

Foruden lønnen er der også det perspektiv, at AGF kan forlange en transfersum for Spelmann. Han har i hvert fald fortsat kontrakt til sommeren 2019.

Martin Spelmann har været i AGF siden 2016, da han vendte tilbage til Superligaen efter et år hos tyrkiske Genclerbirligi. Han var på lange stræk fast mand under både Glen Riddersholm og David Nielsen, men siden kampen mod OB i begyndelsen af marts har han været reduceret til marginalspiller.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.