Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Sanchez er "få" timer fra Inter

Vi føler, vi har hørt det før, men Manchester United-angriberen skulle være tæt på at fuldføre sit lejeskifte til Inter Milan.

Hvid røg plejer at symbolisere, at en nye pave er blevet valgt af Vatikanet, men skal man tro Goal Italia, så står der i dette øjeblik hvid røg ud af Inters hovedkvarter i Milano.

Den italienske storklub skulle nemlig være tæt på at kunne præsentere Alexis Sanchez på en etårig lejeaftale inden for få timer, hvilket et andet medie, Gazzetta dello Sport, også bekræfter.

Der skulle være villighed fra begge klubber om at nå til enighed, og de italienske kilder skriver, at Inter lejer angriberen for 37 millioner kroner - og får muligheden for at hente ham permanent næste sommer for 112 millioner kroner.

Vi synes, vi har hørt lignende rygter tidligere, men Ole Gunnar Solskjær har bekræftet, at forhandlingerne er undervejs, og med en uge tilbage af transfervinduet må man gå ud fra, at en udvikling i diskussionen mellem de to klubber må være tæt på.