‘Hvorfor skal det være hemmeligt?!’

Benjamin Leander zoomer ind på kendelserne i kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby.



Benjamin Leander sætter fokus på den manglende gennemsigtighed omkring udvisninger i Superligaen.

FC Midtjylland – Brøndby

  • Dommer: Morten Krogh
  • VAR-dommer: Sandi Putros
  • Situationen: Udvisning af Brøndby-anfører Bartosz Slisz
  • Hvornår: Minut 89

Hvad skete der?

FC Midtjylland lukker og slukker med en scoring til 4-1 af Magnus Jensen. Kort forinden er der markante Brøndby-appeller for et straffespark begået af Rasmus Nissen Kristensen på Mads Frøkjær i FC Midtjyllands felt. Efter FCM-scoringen er flere Brøndby-spillere henne og konfrontere Morten Krogh.

Kendelsen

Kameraerne fanger slet ikke situationen LIVE, men Brøndby-anfører Bartosz Slisz modtager først et gult kort, derefter endnu et gult kort og dermed rødt kort indenfor få sekunder. Dermed er Slisz i karantæne, når Brøndby tørner sammen med FCK på søndag i 9. spillerunde (men clearet til at spille torsdagens pokalkamp i Vejle, da det er en separat turnering)

VAR

Sandi Putros er ikke i funktion til at vurdere noget her.

Leanders dom

Der skal VIRKELIG meget til at blive udvist med TO advarsler for brok og protester. Jeg kan kun huske en 18 år gammel sag med AC Horsens-keeper Søren Jochumsen, der var så rasende over, at en bold på Brøndby Stadion blev dømt inde over stregen, at han først brokkede sig til gult kort overfor dommer Lars Christoffersen og derefter tyrede bolden demonstrativt i jorden og modtog endnu en advarsel.

Ingen ved hvad Slisz har sagt eller gjort. Polakken selv bedyrede efter kampen, at han i følge Krogh havde fået første gule kort for at komme løbende aggressivt over mod kampens dommer (giver som regel en advarsel uanset om du har anførerbind på eller ej), men var ikke nærmere specifik om hvad, der førte til anden advarsel.

Her må opfordringen ganske enkelt være: Få nu indført spanske tilstande. Her er “El Acta” offentligt tilgængelige efter kampene, altså dommerens kampindberetning på alt fra målscorere til advarsler, men også udvisninger og begrundelsen for disse! Nedenstående er bla. et eksempel fra en Real Madrid-kamp mod Celta, hvor Real Madrid-spillerne imploderede og endte med syv gule og tre røde kort:

Her er dommeren altså tvunget til at uddybe og ikke bare skrive “Spilleren blev udvist for protester”. Det havde givet en tiltrængt transparens og også elimineret enhver tvivl om, hvorvidt “Krogh var fintfølende” eller om hvorvidt “Bartosz Slisz bare ville snakke”.

DBU har i forvejen tilgængelig adgang for alle til det disciplinære arkiv, hvor der også kan læses rapporter fra kampene i dansk elitefodbold.

Få nu også lagt udvisningsskemaerne frem til offentligt skue!









► LIVE

LIVE: Felix Beijmo får debut

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Haaland forlod stadion kort efter slutfløjt

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Dansk midtbanespiller forført af verdensstjerne

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

I spil til kæmpe pris

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Bekymring i Holland: Dansk stjerne forlod træning

Gustav Isaksen afslører opfordring til Riemer

Kæmpe hyldest: ‘De kan få min elefantorden’

Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

30 år og stor succes: Vil på det danske landshold

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

Mæhle ser lovende generationsskifte på landsholdet



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Polsk træner var på vej til OB

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

Storklub tjekkede dansk landsholdsstjerne ud

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby

FC Midtjylland køber profil i 1. division

Har erobret Berlin: Dansk drømmestart i Tyskland

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’

Frankrig leverede vild halvleg mod Belgien

Her kan du se Wales mod Danmark

FCK-stjerne: Lige her stoppede krisen