• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Ingen Bärkroth eller Kharaishvili til Brøndby IF

Ingen Bärkroth eller Kharaishvili til Brøndby IF
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk

Hverken Nicklas Bärkroth eller Giorgi Kharaisvhili skal til Brøndby IF.

Af Ole Hoffskov

Rygter opstår der mange af i transfervinduerne. De fleste af dem ender med at dø hurtigt igen.

Nu kan man begrave to af de spekulationer, der har været om Brøndby IF de seneste 24 timer.

Læs også: Kharaishvili-agent: Der er dialog med Brøndby

Søndag aften kunne Fotbollskanalen fortælle, at Brøndby var med i kapløbet om svenske Nicklas Bärkroth, men at han allerede var så godt som på plads i Lech Poznan. Nu er midtbanespilleren blevet præsenteret på en fire-årig kontrakt i den polske klub, og dermed skal han altså ikke til Brøndby.

Det samme gælder georgieren Giorgi Kharaishvili.

Søndag skrev Voetbalnieuws, at Brøndby sammen med en række belgiske klubber viste interesse for den 20-årige midtbanespiller, og senere bekræftede Kharaishvilis agent, Aleksandar Bursac, interessen.

- Jeg kan bekræfte, at vi er i dialog med Brøndbys sportsdirektør, sagde Aleksandar Bursac til tipsbladet.dk.

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er det dog udelukket, at Giorgi Kharaishvili skal til Brøndby IF. De blå-gule ser andre veje for at forstærke midtbanen, og georgiren har aldrig været et emne på den københavnske Vestegn.

Da tipsbladet.dk søndag var i kontakt med sportsdirektør Troels Bech, afviste han at kommentere på Giorgi Kharaishvili. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus