Video : Tipsbladet
Superliga

Ingen tilskuere i denne sæson: Brøndby refunderer penge for sæsonkort

Ligesom andre Superliga-klubber refunderer Brøndby IF penge til sæsonkortholdere. Klubben forventer ikke, at der kommer fans på tribunerne i resten af denne sæson.

Selv hvis Superliga-sæsonen bliver genoptaget og færdigspillet, bliver det for tomme tribuner. Det tager de nu konsekvensen af i Brøndby IF, der betaler penge tilbage til klubbens over 11.000 sæsonkortholdere.

Brøndby skriver på sin hjemmeside, at klubben refunderer den værdi, der svarer til de seks hjemmekampe, som tilskuerne går glip af. Hver enkelt sæsonkortholder kan få pengene tilbage på tre måder:

Læs også:Mange AGF-fans støtter klubben: 80 procent donerer tilgodehavende

  • Beløbet kan fratrækkes prisen for et nyt sæsonkort til næste sæson.
  • Man kan købe billet-vouchers til næste sæson.
  • Man kan få pengene udbetalt.

De 2.700, som allerede har fornyet deres sæsonkort, bliver kontaktet med henblik på, hvordan de får pengene refunderet.

Læs også:AGF refunderer sæsonkort: Alt andet vil være uklædeligt af os

- Vi står i en helt ekstraordinær og trist situation med megen usikkerhed. Vi ved, der er mange fans derude, som er frustrerede over situationen og samtidig ikke at vide, hvornår man kan komme til fodbold igen, og den frustration deler vi med jer. Vi sætter derfor utrolig pris på den loyalitet og støtte, der bliver vist klubben fra alle i og omkring klubben, siger administrerende direktør Ole Palmå.

Med tiltaget følger Brøndby i FC Københavns, AGF's og OB's fodspor. De har allerede annonceret, at de ville refundere dele af fansenes sæson, netop fordi det anses for usandsynligt, at der kommer tilskuere til flere Superliga-kampe i denne sæson.

Statsminister Mette Frederiksen har allerede forbudt store forsamlinger til og med august måned.

Læs også:OB tilbyder fans refundering af sæsonkort: Men opfordrer til at lade være

Læs også:Epidemiolog er helt sikker: Ingen tilskuere til fodbold før vaccine

Læs også:Brøndby IF til fans: Bak op om klubben og vores partnere