• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Læs her hele det store interview, hvor den nu færdige direktør i Brøndby taler ud om den økonomiske og sportslige krise.

Af Troels Bager Thøgersen

Brøndby har tirsdag opsagt samarbejdet med direktør Jan Lockhart, der efter omkring 16 måneder på posten og dermed blev den fjerde direktør på stribe, der bliver hældt ud af Superliga-klubben.

Jan Lockhart medvirkede for nyligt i et stort interview i Tipsbladet, hvor det for første gang blev mere en antydet, at Brøndby meget hurtigt kan komme i store økonomiske vanskeligheder, hvis ikke de sportslige resultater bliver væsentlig forbedret allerede i efteråret.

Jan Lockhart lagde ikke fingre imellem i forhold til den den skuffende indsats på banen og slog fast, at den sportslige sektor ikke har slået til i forhold til forventningerne.

Et interview, der meget vel kan have været med til at skubbe Jan Lockhart det sidste stykke ud af hovedindgangen på Brøndby Stadion.

Læs hele interviewet her:
Bragt i Tipsbladet 8. juni.

Hvis det ikke havde været for en sen HB Køge-scoring mod OB ned i Herfølge, var Brøndby IF havnet på en tiendeplads i Superligaen, og selv om det ikke gik så galt, giver 36 point i 33 kampe den værste sæson i Brøndbys historie i landets bedste række.

Der florerer som altid mange rygter om problemer, såsom at nogle af de største profiler vil væk, hvilket i for eksempel Michael Krohn-Dehlis tilfælde er sandt. Alligevel mener Brøndbys administrerende direktør Jan Lockhart, at man i Brøndby først og fremmest skal bruge energi på at finde de positive ting frem.

»Heldigvis er fodbold sådan, at tavlen er vasket ren, at alle starter på nul point igen. Vi skal i hele klubben, og det handler om både på og uden for banen, være bedre til at italesætte det, vi er gode til, frem for vores dårligdomme på individuelt og kollektivt niveau. Vi rådyrker det internt, og så ender det også med at blive en mediesandhed. Det går fra at være et lillebitte problem til at være et landskendt problem. Vi skal i højere omfang fokusere på vores styrker frem for de ting, vi ikke kan,« siger Jan Lockhart.

Efterlyses: Flere penge
Optimisme er i udgangspunktet en god ting at have med sig i livet, men i Brøndby IF's tilfælde er det ærlig talt lidt svært at se, hvad man skal basere de positive tanker på.

En ting er de dårlige resultater, og at flere eksperter er begyndt at se førsteholdet som en seriøs kandidat til endnu en sæson i bunden af Superligaen.

Men mere presserende er det, at Brøndby IF er ved at løbe tør for kontanter.

Det er ikke akut, men får Brøndby en dårlig start på efteråret og ligger dårligt, når der uddeles tv-penge første gang efter 11. runde omkring 1. oktober, er kassen sandsynligvis tom.

Det fik i midten af maj Brøndby til at melde ud efter årets første kvartalsregnskab, at der skal penge i kassen inden for tre-fire måneder. Men præcist hvor mange penge, der er brug for, ved Jan Lockhart endnu ikke.

»Vi ved det ikke forstået på den måde, at hvis vi holder vores sportslige præstationer resten af året, så kommer vi ikke i problemer med likviditet. Så vil vi kunne klare os igennem uden. Men med tanke på, hvor skidt det gik sportsligt i foråret, kan vi ikke garantere, at vi når vores sportslige målsætninger for efteråret. Hvis det skulle ske, guderne forbyde det, at vi ligger nummer ni, ti eller elleve, når tv-pengene uddeles, så står vi med et likviditetsmæssigt problem. Det er det, vi prøver at imødegå nu. Hvis det skulle ske, så ville vi mangle et et-cifret millionbeløb. Hvad det beløb helt præcist er, ved jeg ikke, det afhænger af effekten på merchandise- og entreindtægter,« siger Jan Lockhart.

I første omgang tyder meget på, at Brøndby laver en mindre kapitaltilførsel for at dække det et-cifrede millionbeløb, Jan Lockhart ser som det værste scenarie. Men kun de mest optimistiske omkring klubben tror, at man kan klare sig uden en storstilet kapitaltilførsel på mindst 50 millioner kroner, som man i de seneste to år har set i Århus, Herning, Aalborg og Odense. Alternativerne er, at Brøndby pludselig får balance i driften eller ryger tilbage i toppen af Superligaen igen og begynder at sælge spillere til store beløb, eller at man sælger dele af eller hele Brøndby Stadion, og selv om der er tegn på, at Brøndby er ved at få mere balance i regnskabet, skaber den langvarige jagt på et hovedsponsorat og stagnerende indtægter fra kampdagene på Brøndby Stadion alvorlig tvivl om, hvorvidt Brøndby kan klare sig uden en ny, solid polstring af egenkapitalen.

Jan Lockhart understreger, at det er bestyrelsen, der skal træffe beslutninger om kapitaltilførsler, og Brøndby-direktøren vil ikke tage stilling til, hvor meget Brøndby i så fald skulle hente i en senere kapitaludvidelse. Lockhart er enig i, at en større kapitaludvidelse nok vil kræve en ændring af aktiestrukturen i Brøndby.

»Det er det mest logiske [med en mindre tilførsel først], for vi er nok nødt til at tage det i flere forskellige tempi. I første omgang ser vi på den situation, vi måske havner i i efteråret. Det er ikke sikkert, det ender sådan, for begynder vi at spille fodbold, som vi har materialet til, kommer vi nok ikke i problemer likviditetsmæssigt. Det er ikke et hul i kassen, vi har, det er et hul, vi måske får. Så vi har nogle ting, der på kort sigt kan lappe hullet, og så kan det være, at bestyrelsen vælger at styrke kapitalberedskabet væsentligt med en større kapitaltilførsel på den ene eller anden måde. Men dertil er vi ikke nået endnu,« siger Jan Lockhart.

Det er her, det bliver rigtig interessant.

Ifølge den nuværende ledelses kritikere er det faktisk direkte livsvigtigt.

For hvad vil Brøndby IF's bestyrelse og Brøndbyernes IF Fodbold Fond, i daglig tale fonden, være med til?

Fonden sidder med en afgørende stemme i Brøndby IF's bestyrelse, da den ligger inde med A-aktierne i Brøndby IF og dermed reelt giver formand Per Bjerregaard og næstformand Benny Winther magten til at sige fra over for store investorers krav om magt og indflydelse for deres investering.

Brøndby IF er konstrueret sådan for at forhindre fjendtlige overtagelser, men strukturen betyder også, at den nuværende bestyrelse kan sige nej til at give nye investorer den indflydelse, de kræver for deres millioner. Hvis Brøndby skal have tilført et beløb på mindst 50 millioner kroner, er det meget svært at forestille sig, at de nye folk ikke vil have direkte og betydende indflydelse på klubbens retning, hvilket Jan Lockhart da også indrømmer.

»Det er også det muliges kunst, for på det nuværende marked er det måske begrænset, hvor meget vi kan hente i et hug. Det vil kræve nogle beslutninger et andet sted, end hvor jeg sidder, hvis vi skal have rigtig mange penge ind. For der er ingen tvivl om, at hvis man skal hente rigtig, rigtig mange penge til klubben, skal man invitere nogen ind, der skal have noget indflydelse. Det har mange kloge hoveder peget på, og det er næppe helt forkert, at en investor, der kommer med en stor pose penge, også vil have indflydelse,« siger Jan Lockhart.

»Man må formode, at eventuelt interesserede investorer også vil forvente at få indflydelse i nogenlunde samme kaliber [svarende til størrelsen på deres investering]. Det er en beslutningsproces, der ligger uden for min indflydelse. Det er både i bestyrelsen og i fondens bestyrelse, og i sidste ende en generalforsamling,« siger Jan Lockhart.

Hvis Brøndbys bestyrelse beslutter sig for at åbne for en stor tocifret millioninvestering, vil den sandsynligvis først finde sted i slutningen af 2012 eller i første halvdel af 2013, om ikke andet fordi en sådan kapitaltilførsel kræver et stort forberedelsesarbejde.

Brøndby får sandsynligvis brug for friske kontanter inden da, og det mest sandsynlige er, at klubben laver en lille rettet emission af B-aktier, hvor klubbens nuværende aktionærer meget vel kunne tænkes at blive bedt om at hjælpe til.

»Bestyrelsen vil komme med en plan for, hvad der skal ske. Direktionen har medindflydelse, men det er primært bestyrelsen, der afgør, hvordan kapitalgrundlaget skal styrkes på både den korte og lange bane. På den korte bane er der et par muligheder, som den ene million B-aktier, og i teorien kan vi sælge Gildhøj. Men skal man på den store klinge, er det nogle andre skruer, der skal justeres,« siger Jan Lockhart.

Læs mere på næste side

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020