• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Irriteret OB-stopper: Vi har tilløb til en masse chancer

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Kasper Larsen savnede marginalerne og skarphed i OB's nederlag til Brøndby IF.

Af Victor Risager

Kasper Larsen kom tilbage i OB i transfervinduet i januar, og midtstopperen gled direkte ind i fynboernes startopstilling til søndagens Superliga-kamp mod Brøndby IF.

Det blev dog ikke et glædeligt gensyn med Superligaen, da fynboerne tabte til Brøndby IF, og det skyldtes blandt andet, at marginalerne ikke gik OB’s vej. Det siger Kasper Larsen til 3+ efter kampen.

Læs også:BIF-profil imponeret af debutant: Vi kommer til at se meget mere til ham

- Jeg synes egentlig, at det mål, vi lukker ind i første halvleg, er et pis-mål. De kommer ikke til det helt store. Vi har tilløb til en masse chancer, og hvis vi har marginaler med os, kan det lige så godt være os, der er foran. Anden halvleg bliver en rodet affære, og vi er ikke skarpe nok i begge ender, siger Kasper Larsen, der også mener, at OB fortjente point fra opgøret:

- Helt sikkert. Vi ser i anden halvleg, at vi har nogle gode muligheder, så det er selvfølgelig pisse irriterende.

Nederlaget betyder samtidig, at OB kan glide længere væk fra top 6-pladserne. Aktuelt er fynboerne nummer ni i Superligaen og har tre point op til Randers FC, der er nummer seks og har spillet en kamp færre en OB. Der er imidlertid ikke grund til bekymring i OB endnu, forsikrer Kasper Larsen. 

- Nu synes jeg ikke, at vi skal male fanden på væggen endnu. Vi har spillet en kamp, og det er en ny halvsæson, så det er bare fremad march, siger forsvarsspilleren.

Læs også:Bedst og værst: Brøndby-midtbane strålede i Odense

Læs også:Jubelscene blev dyr for AaB-målscorer: Det er dumt

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC København - AGF

FC København og AGF skal ud i en direkte kamp om andenpladsen i Superligaen. Århusianerne kan gå forbi Ståle Solbakkens mandskab med en sejr.