• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Irriteret SønderjyskE-boss: Tabanou kom ikke tilbage som aftalt

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Franck Tabanou meddelte SønderjyskE, at han ville tage hjem til Frankrig i weekenden for at ordne nogle praktiske ting. Han dukkede bare aldrig op igen.

Af Ole Hoffskov

Mandag oplyste SønderjyskE, at Franck Tabanou havde fået forlænget sin prøvetræning i klubben med yderligere en uge. Tirsdag oplyste Haderselv-klubben så, at den mangeårige Ligue 1-spiller havde forladt Danmark uden en kontrakt på hånden.

Et lidt usædvanligt forløb med franskmanden, der i sidste uge scorede for SønderjyskE i en testkamp mod AC Horsens. At båndene skulle kappes tirsdag, var da heller ikke planen, fortæller sportschef Hans Jørgen Haysen.

Læs også:Ny melding fra SønderjyskE: Dropper fransk testspiller

- Franck Tabanou besluttede sig for at træne med os i yderligere fem dage. Han tog hjem i weekenden for at ordne noget og hente nogle ting. Han kom så bare ikke tlbage som aftalt. Selvfølgelig er det irriterende, siger Haysen til Der Nordschleswiger og tilføjer:

- Der kan være mange grunde til hans beslutning, men vi havde en aftale.

Læs også:Fransk testspiller forlænger prøvetræning i SønderjyskE

Over for JydskeVestkysten kommenterer SønderjyskE-træner Glen Riddersholm også Franck Tabanous pludselige afsked. Til avisen fortæller Riddersholm, at Tabanous børn snart skal i skole, og at der ikke er mulighed for at lære fransk i nærområdet omkring Haderslev.

30-årige Franck Tabanou, der er venstreback, har blandt andet spillet over 200 kampe i den bedste franske række og 15 kampe i gruppespillet i Europa League. 

Læs også:SønderjyskE sender forsvarsspiller til Tyskland

Læs også:Slog til med det samme: Fransk testspiller på tavlen for SønderjyskE

Læs også:SønderjyskE om testspiller: Ville normalt ikke være i nærheden af ham

Superliga

Mere Superliga

Fokus