Video : Tipsbladet
Superliga

Ishak kan blive holdkammerat med tre danskere

Zulte Waregem blander sig nu i jagten på Randers-angriberen Mikael Ishak.

I Randers løber en 23-årig eftertragtet svensker rundt. Angriberen Mikael Ishak har tiltrukket meget interesse, hvor Anderlecht og Panathinaikos har været nævnt som de største bejlejere. Men nu melder BT, at også en danskerklub vil være med i racet.

Det drejer sig om den belgiske klub Zulte Waregem, der har de to backs Brian Hamalainen og Henrik Dalsgaard samt Lukas Lerager på kontrakt.Zulte Waregem ligger nummer tre i den bedste belgiske række efter Club Brugge, der fører, og Anderlecht, der er nummer to. Klubben blander sig i toppen af rækken efter en stærk sæson, hvor der er spillet 21 kampe, men holdet er samtidig det af top fire-klubberne, der har lavet færrest mål. Og derfor jagter de Randers-angriberen Mikael Ishak.

Randers-spilleren med nummer 10 på ryggen har i denne Superliga-sæson spillet 17 kampe for klubben og lavet otte mål og to målgivende afleveringer. Samlet i sin tid i Randers har han spillet 78 kampe med 34 mål og fem målgivende afleveringer til følge.

Det er altså de attributter, Zulte Waregem vil have til klubben. I toppen af deres interne topscorerliste finder man holdets rutinerede anfører og angriber Mbaye Leye, der har nettet seks gange i 21 kampe. På andenpladsen er danske Lukas Lerager med fem, mens midterstopperen Timothy Derijck også har lavet fem mål. Klubben er altså på jagt efter en angriber, der kan banke en masse mål i kassen, og her har man udset sig Mikael Ishak.

Der er dog uvidst, om Zulte Waregem kan matche Randers’ priskrav eller om Ishak ønsker at skifte til den belgiske klub. BT skriver i øvrigt, at Zulte Waregem ikke er Mikael Ishaks førsteprioritet.