Video : Tipsbladet
Superliga

Italiensk medie: Lazio og FC København er enige om forsvarsspiller

De to klubber er blevet enige om en overgangssum for slovakiske Denis Vavro.

Denis Vavro er rygtet til italienske Lazio, og nu er der tilsyneladende sket en udvikling i sagen. De to klubber skulle have forhandlet sig frem til en transfersum, der løber op i 12,5 millioner euro, hvilket er meget tæt på de 13 millioner euro, københavnerne forlangede.

Det skriver det italienske medie Corriere dello Sport. Mediet skriver, at Serie A-klubben har fulgt den slovakiske forsvarsspiller siden maj, men det var først i sidste uge, at interessen blev kendt.

Nu mangler parterne bare at blive enige om betalingsmåden, inden handlen kan gå igennem for den store forsvarsspiller, som kom til FC København i sommeren 2017.

Siden ankomsten er det blevet til 61 Superligakampe for den 23-årige forsvarsspiller.