Video : Tipsbladet
Superliga

Italiensk overraskelse: Nørgaard snublende tæt på Fiorentina

Christian Nørgaard ser ud til at forlade Brøndby IF til fordel for den italienske storklub Fiorentina.

En meget stor transfer kan meget vel være på trapperne i dansk fodbold, hvor Brøndby IF nu står til at miste en af holdets helt store profiler.

Det er Christian Nørgaard, der overraskende meldes snublende tæt på et skifte til den italienske Serie A-storklub Fiorentina.

Det er Gianluca Di Marzio, der melder Nørgaard til Fiorentina, og herfra er der meget ofte hold bag rygterne.

Italienerne mener endda at vide, at Christian Nørgaard allerede fredag ankommer til Fiorentina, hvor han skal se på forholdene og gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Hverken Brøndby IF eller Fiorentina har kommenteret på rygterne omkring Nørgaard.