Izunna: Jeg er i Danmark for at gennemføre OB-skifte
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Izunna: Jeg er i Danmark for at gennemføre OB-skifte

Izunna Uzochukwu er landet i Danmark forud for sit skifte til OB.

OB har i dette transfervindue sagt farvel ti Emil Larsen, mens Rasmus Falk har offentliggjort, at han forlader klubben senest til sommer. Derfor skal der hentes erstatninger ind. 

Tidligere på dagen blev klubben derfor kædet sammen med Esbjerg-spilleren Mohamed Fellah, men nu tyder alt på at Kent Nielsen og co. er blot detaljer fra at hente et andet etableret Superliga-navn. 

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Izunna Uzochukwu bekræfter nemlig over for Completesportsnigeria.com, at han er i Danmark for at gennemføre skifte til klubben fra Ådalen. 

- Jeg er i Danmark for at gennemføre mit skifte til Odense. Jeg skal spillere oftere for at forbedre mit spil og øge mine chancer for landsholdsfodbold. Skiftet går måske igennem søndag, siger han til det nigerianske medie. 

Dermed ser det ud til, at hans russiske arbejdsgiver har givet grønt lys for skiftet. Det var ellers ikke tilfældet for en halvanden uge siden, hvor klubben blokerede det potentielle skifte. 

Den 25-årige midtbaneslider er på kontrakt i Amkar Perm fra Rusland, men efter kun et halvt år i klubben, ser det nu endelig ud til at være slut med hans russiske eventyr.