Jagten på en Superliga-debut

Bragt i Tipsbladet 2. august

Mens spillerne på de forskellige Superliga-baner arbejder, udspiller der sig også en masse historier på udskiftningsbænken. Det er her, fra kommandocentralen, at generalen styrer sine tropper, og det er her, de fravalgte spillere sidder. Det er også her, de nye, unge spillere stadig suger til sig, og hvor holdlederen og fysioterapeuten arbejder fra. Men hvad sker på en udskiftningsbænk under en kamp i Superligaen? Tipsbladet kiggede med, da arbejdsdagen i Viborgs udskiftningsboks startede i kampen mod FC Nordsjælland.

Det er ikke nogen særlig god følelse. At være fravalgt. Heller ikke denne fredag aften får Viborgs unge Jeppe Grønning lov til at starte inde og få sine første minutter i Superligaen. Nu går han i stedet på Farum Parks kunstgræs og triller bolden rundt til de andre udskiftere, og ikke langt derfra er de 11 startende spillere i fuld gang med deres intensive opvarmning. Det er ikke så længe siden, at han selv var en del af den gruppe. I 1. division i sidste sæson var han en fast del af startopstillingen i dele af sæsonen, men så blev han skadet og måtte sidde uden for i en periode. Siden vandt holdet og bragte sig i en god position i forhold til oprykning, og så ændrede trænerne ikke på holdet.

Så nu, da kampen er få minutter fra at starte, må han sætte sig på bænken i stedet for at trække spillertrøjen over hovedet.

Holdlederen Flemming har allerede gjort klar til spillerne, der skal starte inde. Trøjerne er lagt frem nede i omklædningsrummet, og vandflaskerne er sat op på sidelinjen. Det hele er som det plejer. For alt foregår i rutiner herude på sidelinjen, har Grønning erfaret.

Han og de andre udskiftere har sat sig ned på den bagerste af to rækker i udskiftningsboksen, og fysioterapeuten, holdlederen og assistenttrænerne Stephen Lowe og Søren Frederiksen har sat sig på forreste række.

Kun cheftræner Ove Christensen mangler. Han står og laver et pre-kamp-interview med tv-rettighedshaverne, og det er det sidste, der skal overstås, inden opgøret kan fløjtes i gang.

Jeppe Grønning og de andre på bænken slår enten benene op på sædet foran dem eller sætter sig langt ned i stolen, når de andre på banen reagerer på startfløjtet. Nu kan Grønning og kompagni kun vente på at blive aktiveret. For det er det, det handler om for dem.

”Selvfølgelig er man også klar som udskiftningsspiller, når kampen starter, men når man ved, at man ikke starter inde, så er det en anden spænding i kroppen, man har.”

”Det er lidt en mærkelig fornemmelse at sidde før kampen og kigge på dem, der skal starte. Det er dem, der er fokus på, og vi sidder egentlig bare og passer os selv, ligesom vi gjorde under opvarmningen. Sådan skal det jo også være, men det er klart, at man ikke kan undgå at føle sig sat til side.”

”Jeg har tidligere spillet fast, så jeg ville selvfølgelig hellere være på banen end på bænken.”

”Man er irriteret på sine egne vegne. Selvfølgelig sidder man og håber, at holdet vinder, og man lever sig ind i kampen, men det er bare ikke det samme, når man ikke spiller. Man føler sig ikke helt som en del af kampen, selv om man sidder og følger med og forbereder sig, hvis man skal ind,” siger Jeppe Grønning.

Og reservespillerne ser da også ud til at være gemt væk, der på bagerste række. Træner Ove Christensen har fuld fokus på spillerne på banen, og det er sjældent, han kigger mod spillerne, han har bænket.

De er måske gemt, men ikke glemt. De er stadig på arbejde. For i Viborg er det vigtigt, at spillere som for eksempel Jeppe Grønning på bænken holder fokus og tager del i kampen, forklarer Søren Frederiksen.

”Når man sidder derude som spiller, så forventer vi trænere selvfølgelig, at de følger med i det, der foregår inde på banen. For eksempel; hvis vi har en midtbanespiller på bænken, så kan han sagtens sidde og følge med i, hvor Simon Nagel begynder sit pres. Vi kan bruge eksemplerne under kampen til at gøre vores spillere på bænken bedre.” 

”Så det er vigtigt, at de ikke sidder og sover. Vi har mulighed for at bringe tre spillere under kampen, og hvis der kommer en skade, så er det deres tur. Derfor kan vi også sidde og aktivere dem ved at stille spørgsmål og forklare dem specielle taktiske ting,” siger Søren Frederiksen.

”Der gælder om at snakke med dem, der er derude. Vi skal huske, at mange af dem er skuffede over, at de ikke er med, så vi gør en dyd ud af, at de skal holde gnisten oppe,” siger Frederiksen.

Klare opgaver og 
korte beskeder
Viborg får en forfærdelig start på kampen. FC Nordsjælland kommer foran efter blot et minuts spil, og det bliver modtaget med et dybt suk af Ove Christensen, som smider hovedet tilbage og armene op. Han går ud på sidelinjen med armene i siden. Stille først, men så udfarende og med nye taktiske ændringer.

Sådan er det under hele kampen. Ove Christensen står ofte op på sidelinjen, og ellers er der ikke mange, der bevæger sig omkring bænken. Det virker som rutine. Alt ser ud til at være sat i skema, og der er flere automatismer, som i løbet af kampen bliver helt tydelige.

Søren Frederiksen rejser sig op, når Ove Christensen sætter sig ned. Frederiksen har ansvar for dødbolde, og her markerer han sig ved at gå frem til linjen. Fysioterapeuten rejser sig op, når en spiller kaster sig i jorden med det, der kunne ligne en skade. Tasken ttstår klar lige for an ham. Holdlederen Flemming er klar til alt det forefaldende. Lige nu er det vandflasker og opgaver i halvlegen, der fylder, men tidligere i dag måtte han en tur på fodboldstøvlejagt, fordi Simon Nagels støvle var gået i stykker.

På den måde er alt i kasser. Også hvordan man agerer i forhold til hinanden på bænken. Ordrerne er korte og præcise, og man lærer at tolke kropssprog, fortæller de forskellige personer på bænken.

”Der er for eksempel tidspunkter, hvor tingene er oppe i det røde felt, og hvor man lærer, at man måske ikke skal snakke til Ove. Vi har kendt hinanden længe nu, så der er momenter, hvor der er stress på, og hvor man måske lige skal afvente og nok ikke snakke til ham.”

”Derfor kan det også være min opgave engang imellem lige at holde hovedet koldt, og hvis Ove er oppe at køre, kan jeg lige være ham, der siger, at vi skal tage en dyb indånding. To sæt øjne ser bedre end et, og det prøver vi at udnytte på bænken. Vi er et team, selv om vi selvfølgelig har nogle helt klare roller. Han er chef, jeg er assistent,” siger Søren Frederiksen og uddyber om sin rolle under kampen:

”Jeg har nok også den klassiske assistentrolle under kampen, hvor spillerne kan komme til mig med deres frustrationer og problemer. Der var nogle, der helt klart fortalte mig i forbindelse med kampen i Farum, at de var skuffede, fordi de enten ikke startede eller ikke kom ind i fredags, og der er det så helt vildt vigtigt at være konstruktiv og ærlig over for dem i min funktion,” siger Søren Frederiksen og fortsætter:

”I forhold til kampene er det sådan, at der kun må være en af trænerne, der står op af gangen. Ove har primært rollen som den, der står op og dirigerer. Jeg kan komme med input til ham, men det er Ove, der er chef, det er der ingen tvivl om. Jeg siger, hvad jeg mener til Ove, og så kan han bruge, hvad han vil.”

Viborg får en fremragende start på anden halvleg. Holdet lægger pres på FCN og scorer til 1-1 ved den unge Lucas Jensen. Søren Frederiksen ligner en, der er klar til at lave en af de jubelscener, han blev kendt for i sin aktive karriere, mens hele bænken rejser sig op i jubler med.

Kampen skal ind i sin afgørende fase, og først nu sker der aktivitet blandt andre end trænerne. Spillere bliver sendt til opvarmning, og nu kunne der måske være mulighed for at Jeppe Grønning får sin debut.

Ove Christensen eller Søren Frederiksen sender en hurtig besked til spillerne.

”Varm op,” efterfulgt af en besked om, hvem trænerne forventer, at man skal erstatte.

Ingen besked til Grønning.

Selv om han ikke kommer ind nu, så ved han, hvad det vil sige at blive trukket ud af dvalen på bænken i sendt i aktion.

”Når man får det at vide, så er man på. Og vi ved alle sammen, hvad vores opgaver er. Hvis beskederne var meget længere, så ville man som spiller ikke fange halvdelen af det, der blev sagt, fordi adrenalinen kører rundt i kroppen på en. Det er korte beskeder, som mest omfatter dødbolde. Nu er vi en del, der ikke har prøvet at spille i Superligaen før, så omgivelserne har nok også en effekt på spændingsniveauet.”

Kampen bliver fløjtet af, og arbejdsdagen på bænken er slut. Jeppe Grønning må vente lidt endnu på sin debut i Superligaen. Måske han snart bliver trukket ud af rutinerne på bænken. Han håber det sker snart. 

Jeppe Grønning fik sin Superliga-debut søndag 18. august, da han blev skiftet ind med seks minutter tilbage af Viborgs 3-0-sejr ude over Sønderjyske.